Hjem OPSKRIFTERHOVEDRET Braiserede kyllingeoverlår med stegte peberfrugter og sorte oliven i tomatsauce

Braiserede kyllingeoverlår med stegte peberfrugter og sorte oliven i tomatsauce

af Jens
Chicken Cacciatore I Have Til Bord

Sommer hos os er ensbetydende med masser italiensk mad på terrassen. På italiensk hedder denne ret ‘Pollo alla Cacciatore‘. Cacciatore betyder “jæger” på italiensk. I køkkenet refererer alla cacciatora til et måltid tilberedt i “jægerstil” med løg, urter, normalt tomater, ofte peberfrugt og nogle gange vin. I Italien tilberedes Cacciatore normalt med braiseret kylling eller kanin.

De braiserede kyllingeoverlår overhældes med stegte løg, peberfrugter og sorte oliven i en tomatsauce som herefter bages i en forvarmet ovn. Retten er super let at lave og smager af sødme og sommer.

Se opskriften nedenfor.

Opskrifts separator | Have til Bord
Recipe below in danish

Chicken Cacciatore I Have Til Bord

Braiserede kyllingeoverlår med stegte peberfrugter og sorte oliven i tomatsauce

Sommer hos os er ensbetydende med masser italiensk mad på terrassen. På italiensk hedder… HOVEDRET Braiserede kyllingeoverlår, braiseret kylling, cacciatore, pollo alla cacciatore European UDSKRIV DENNE
ANTAL (KUVERTER): 4 Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

INGREDIENSER

  • 4 - 6 kyllingeoverlår
  • 6 fed hvidløg (fintsnittede)
  • 4 dl rødvin
  • 2 løg (snittede i små firkanter)
  • 4 peberfrugter i forskellige farver (skåret i grove strimler)
  • 1 glas sorte kalamata oliven (gerne uden sten)
  • 2 dåser flåede tomater (hele)
  • 1 tablet kyllinge fond
  • 2 kviste frisk timian (tørret kan anvendes)
  • 1 bundt frisk oregano finthakket (tørret kan anvendes) .
  • 6 friske basilikumblade
  • olivenolie
  • salt og peber  

INSTRUKTIONER

  1. Hæld godt med olivenolie på en pande og varm den op ved middelhøj varme.
  2. Svits halvdelen af hvidløgene kort og læg herefter kyllingestykkerne på panden med skindsiden ned. Brun stykkerne (ca. 3-4 min). Vend dem og gentag processen nu med skindsiden op.
  3. Skru ned for blusset til middelvarme og hæld rødvinen ud over kyllingestykkerne. Lad alkoholen fordampe og vend kyllingestykkerne i rødvinen. Lad dem simre i rødvinen og vend dem et par gange. Sluk for blusset efter 4-5 min og lad kyllingestykkerne hvile i rødvinen.
  4. Tag en stor gryde og varm lidt olivenolie op ved middelhøj varme.
  5. Svits løg og resten af hvidløgene til de bliver klare.
  6. Tilsæt de sorte oliven samt to kviste timian. Rør med jævne mellemrum.
  7. Efter 3-4 min tilsættes de strimlede peberfrugter. Steg videre i 4-5 min under jævlig omrøring.
  8. Tilsæt herefter det friskhakkede oregano og fordel det godt ved omrøring.
  9. Hæld de flåede tomater ud i en skål og mas de hele tomater ud mellem fingrene. Når tomatsovsen har en jævn konsistens hældes de ud i gryden med grøntsagerne. 
  10. Riv basilikumbladene groft og tilsæt dem til retten sammen med kyllingefonden. Rør rundt, skru ned for varmen og lad retten simre under låg i ca 10 min.
  11. Varm ovnen op til 200 graders celcius (normal varme).
  12. Når saucen har simret i 10 min fordeles kyllingestykkerne med skidsiden op i et ovnfast fad. Hæld den resterede rødvin ud over.
  13. Hæld derefter tomatsaucen ud over kyllingestykkerne og bag retten i den forvarmede ovn i 60-70 min.
  14. Tag retten ud, pynt evt med lidt hakket oregano og server den straks.

Related Articles

Læg en kommentar