Klassisk brun sovs er nok den vigtigste ingrediens når man serverer traditionel dansk mad. Den klassiske brune sovs som tilberedes helt fra bunden kan bare noget og har du styr på at lave sovs, er du mere en halvvejs i dine bestræbelser på at blive anerkendt for din gode mad. Den bedste sovs får du ved at lave en opbagning (på fransk kaldet roux) ved at bruge lige dele fedtstof og mel. Herudover har du brug for en god fond eller bouillon. Har du mulighed for det kan det være en god idé at koge panden af med lidt vand efter endt stegning af kødet og tilsætte dette afkog til bouillonvandet. Det giver god smag. Herud over har du brug for lidt fløde samt lidt madkulør.
TIP Mange kokke justerer tillige smagen med lidt sukker, gastrik eller ribsgele (prøv dig frem).