Hjem OPSKRIFTERBagværk Lækre julemuffins der er nemme og hurtige at bage

Lækre julemuffins der er nemme og hurtige at bage

af Jens
Julemuffins | Have Til Bord © EBBESEN photography 2022

Julemuffins har – i julemåneden – erstattet vores blåbærmuffins, som ellers er et stort hit i vores hus. Vi har næsten altid bagte muffins i vores kagedåser. Med disse julemuffins har vi modificeret vores normale ‘muffins opskrift’ så den indeholder nogle af julens krydderier i stedet for årstidens bær. Således har vi tilsat julekrydderier og blåbærerne er erstattet med rosiner og valnødder i rigelige mængder. På den måde har vores muffins fået smagen af jul – uden at julens krydderier bliver for gennemtrængende. Hvis du vil have mere julesmag, kan krydderierne – som i vores julekrydderkage – erstattes med et brev brunkagekrydderi som bla. kan købes i Coop eller Føtex eller andre velassorterede supermarkeder.

Sådan laver du julemuffins

Dejen røres hurtigt sammen, hvorefter den hældes i muffinsforme. De bages i 18 min på nederste rille i ovnen ved 200 grader (ej varmluft) . Herefter tages de ud af ovnen og stilles til afkøling på en bagerist. Opbevares – når de er afkølet – i kagedåser foret med bagepapir.

TIP

Hvis du vil peppe dine julemuffins så rør en lækker smørcreme med appelsinsmag, som du pynter dine muffins med.

Opskrifts separator | Have til Bord
Recipe below in danish
Julemuffins | Have Til Bord © EBBESEN photography 2022

Lækre julemuffins der er nemme og hurtige at bage

Julemuffins har – i julemåneden – erstattet vores blåbærmuffins, som ellers er et stort… Bagværk Muffins, julemuffins, rosiner, valnødder, smør creme, lækre julemuffins European UDSKRIV DENNE
Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

INGREDIENSER

  • 2 økologiske æg
  • 50 g lys eller mørk farin
  • 50 g Muscovadosukker
  • 50 g rørsukker
  • 150 g rosiner
  • 75 g valnødder
  • 1 økologisk appelsin (skallen rives af, saften gemmes til smørcremen)
  • 50 g blødt smør
  • 1 dl fløde
  • 2 tsk stødt kanel *
  • 1 tsk stødt nellike *
  • 2 tsk stødt ingefær *

*) Kan erstattes med hele eller dele af en pose brunkagekrydderi.

SMØR CREME

  • 100 g blødt smør
  • 3 spsk appelsinsaft
  • 350 g flormelis

INSTRUKTIONER

MUFFINS

  1. Pisk æg og sukker sammen så det bliver skummende og let.
  2. Tilsæt fløde, det smeltede smør og rør rundt.
  3. Bland mel, krydderier, bagepulver og rør blandingen i ægge/flødemassen.
  4. Tilsæt rosiner og valnødder til dejen og rør rundt indtil det hele er blandet.
  5. Hæld dejen i smurte muffinforme - eller i papirforme i formen.
  6. Hver form fyldes kun 2/3, således at dejen kan hæve uden at løbe over.
  7. Sæt muffinformen på anden nederste rille i en forvarmet ovn på 200 grader og bag dine muffins i 18 min.
  8. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle ned.
  9. Pynt evt. med smørcreme (se nedenfor) inden servering.

SMØRCREME

  1. Pisk alle ingredienserne til smørcremen sammen til en luftig masse.
  2. Fordel smørcremen på kagernes top - brug evt. en sprøjtepose.

Related Articles

Læg en kommentar