Merian – majornára hortensis
Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, da de næsten smager ens og kan bruges i de samme retter. Den vilde merian kan man plante i staudebedet, hvor den med sine smukke røde blomster er en dejlig og værdsat prydplante, fordi den kan tåle vinterkulden. Jeg ved ikke lige, hvordan vi fik denne merian, da den bare var der lige pludselig, og nu vælter den op overalt på vores øst-sydvendte terrasse. Den kommer igen år efter år og fylder mere og mere.
Oregano og merian kalder vi populært for pizza- og spaghetti-urter, for det er især med inspiration fra Italien, at disse krydderurter er blevet kendte i det danske køkken. Men egentlig stammer den fra Indien. Den førtes af araberne til Middelhavslandene, og derfra kom den med munkene over Alperne til de nordiske landes klostre.
Merian er for mange et uundværligt krydderi i leverretter, blodpølse, farsmad og sammenkogte retter. Merian egner sig også fortrinligt til fisk, kogte grøntsager for ikke at tale om en lille stilk som suppevisk, skinke, saucer og salater – især tomatsalat med hvidløg. Og så anvender jeg den ofte som pynt, når jeg fotograferer mad som erstatning for mynte eller citron-melisse.
Havemerian kan sås men skal dog først forkultiveres i drivhus eller vindueskarm før den plantes ud midt i maj. Men den skal dog i den første tid beskyttes mod nattekulde.
