Hjem OPSKRIFTERHOVEDRET Pizza med grønne asparges

Pizza med grønne asparges

af Jens
Pizza-med-gronne-asparges-HaveTilBord

Asparges sæsonen er heldigvis laaang – vi kan stadig købe grønne danske asparges i vores butikker her i slutningen af juni. Den seneste periode har været varm og står den ikke lige på grillmad, så skal aftensmaden her i huset vær nem og helst italiensk. Og hvad er bedre end pizza med grønne asparges! Dette er en ret som vi bruger dels til forret samt hovedret. Forskellen er, at til forretten bruger vi ‘kun’ en halv pizzabolle. Denne pizza går ind under kategorien hvide pizzaer fordi tomatsovsen erstattes med creme fraiche.

Når det kommer til pizzadej, så fortrækker vi at lave den selv fra bunden og skal det gå ekstra stærkt, så køber vi en færdig pizzabund i det lokale supermarked, og jo, det kan gå an!! De angivne tider i opskriften nedenfor tager udgangpunkt i a pizzadejen er klar eller købt. Hvis du vil lave dejen selv kan du følge vores opskrift på italiensk pizzadej.

Skal pizzaen være ekstra sprød og ‘poppe’, laver vi den på stenplade i ovnen eller på kuglegrillen ved 300 grader. Så er pizzaen klar på bare 6 min! Rigtig god fornøjelse.

Pizza med gronne asparges 2437
Opskrifts separator | Have til Bord
recipe in danish below

Pizza-med-gronne-asparges-HaveTilBord

Pizza med grønne asparges

Super lækker sommer pizza på stenplade. HOVEDRET Pizza, stenovns pizza, pizza med grønne asparges, hvid pizza, grønne asparges på pizza European UDSKRIV DENNE
ANTAL (KUVERTER): 4 Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

INGREDIENSER

4 pizza boller / færdige pakker pizzadej
1 bæger creme fraiche 18%
1 bundt grønne asparges
4 bøffel mozzarella
8 spsk revet parmesanost (kan udelades)
olivenolie - sprinkles på toppen før servering

INSTRUKTIONER

  • Tænd din ovn på højeste varme (almindelig varme) - vores kan gå op til 300 grader, så det er det vi vælger. Har du en pizzasten, så sæt den på en rist midt i ovnen før du tænder ovnen.
  • Rul pizzadejen ud på et meldrysset bord (ved forret deles de enkelte boller/dejen i to lige store portioner, husk da at dele nedenstående mængder med to)
  • Fordel 2 spsk creme fraiche på de udrullede bunde
  • Skyl de grønne asparges, knæk bunden af og fordel dem på de udrullede bunde.
  • Riv op til en hel bøffel mozzarella ud over hver pizza.
  • Drys to spsk revet parmesan ud over hver pizza.
  • Sæt pizzaen i den forvarmede ovn og bag den i 6 min eller til den ser færdig ud.
  • Tag pizzaen ud, skær den evt. i trekanter med en pizza rulle, sprinkel med olivenolie og server straks.
    God fornøjelse!

Related Articles

Læg en kommentar