Hjem HAVENDRIVHUSET Planter til drivhus og krukker

Planter til drivhus og krukker

af Jens
Planter til drivhus og krukker - Have til Bord

Jeg har tidligere købt mine drivhusplanter på Gartneri Toftgaard i Vedskølle ved Køge. Det gjorde jeg så igen i år. Jeg elsker at kommer der, da de har alt, hvad man behøver til drivhuset.

Skærmbillede 2020 08 05 kl. 22.37.29 1
Der er mange tomatplanter at vælge imellem.

På Gartneri Toftegård har de specialiseret sig i tomater og chili, men de har også alverdens krydderurter. I år købte vi følgende planter:

TOMATER

  1. Black Cherry Den havde vi også sidste år. Den har smukke harmoniske klaser af mørke cherry tomater. Farven er nærmest sort-violet, en farve der er super flot sammen med sorte oliven i sommersalaten. Det er en meget sød tomat med aroma af blå vindrue. Den købte vi to af.
  2. Favorita Også en cherry tomat med super pragtfulde rød cherry tomat med frugter i lange dobbelte klaser. En sikker vinder hvert år i drivhuset da den – ud over et stort udbytte tillige – har en pragtfuld krydret og sød smag, nærmest chokoladeagtig. 
  3. Sungold Familiens favorit tomat i mange år. En orange cherry tomat med høj sødme og en helt speciel krydret og tæt smag. Og så er den meget dekorativ i drivhuset. Dem har vi altid to af.
  4. Toftegaards Sweet Grape Erstatter Toftegaards Røde Cherry. Denne tomat er en ny og forbedret udgave! Tomaterne sidder i imponerende klaser, der minder om vindrueklaser. Tomaten er syrlig-sød i smagen og har størrelse som en almindelig cherry tomat. En tomat vi måtte prøve, da den efter signe også skulle give et enormt udbytte. Det bliver spændende at se om det holder.
  5. White Sweet Cherry For at give lidt farve variation valgte vi også en hvid/lys gul cherrytomat med navnet White Sweet Cherry! Det skulle være en meget sød tomat med aroma af appelsin. En anderledes tomat med en overraskende tæt smag. Sund plante med godt udbytte.
  6. Rosalita Har vi også haft før. Rosalita er en rosa mini blomme (dadel tomat), 3 cm, som er perfekt til snack. Skallen er nærmest ikke eksisterende. Tomaten har en meget sød smag med en blid aroma af kakao! Højt udbytte på en sund plante.
  7. Caprese  Er ny for os. Caprese er en rød mini blomme (dadel tomat) med et meget højt udbytte på flergrenede store klaser. Den skulle være en tomat med en meget sød og saftig smag med en aroma af bla. gulerods sødme. Frugtkødet har en lækker sprødhed.  
  8. Rosada Også en genganger. Rosada en en dejlig lille rød blomme tomat eller daddeltomat med masser af smag. En fast tomat med let honning aroma. En rigtbærende og sund plante.

Vi glæder os til at vise billeder, når tomathøsten for alvor sætter ind i juli måned.

CHILI

Selvom jeg er den eneste, der kan lide chili, så har jeg altid et par chiliplanter i drivhuset, det hører ligesom til! Da jeg sidste år havde held med at tørre min egen chilihøst og senere knuse den til pulver, besluttede jeg mig til at fordoble antallet af planter i år. Valget faldt på disse chili:

  1. Apache, Cap.annuum 5 cm lang middelstærk chili. Først grøn så dybrød. Stort udbytte som modner fra midt august. Utrolig rigtbærende og tidlig høstudbytte. En lav sort, som egner sig bedst til krukke, hvor den bliver 20-30 cm høj. Mine gror dog fint i plantekasserne i drivhuset sammen med tomaterne. God til syltning.
  2. Ají Bolivian, Cap. baccatum Denne plante har 13 cm lange frugter, først grønne siden røde. Store frugter som er gode til madlavningen! Skøn frugtig smag og meget højt udbytte. Planten er 70 cm høj med let overhængende vækst. Trives bedst i drivhus. Styrke 7
  3. Peruvian Purple, Cap. annuum En plante med 2 cm lang frugt. Umoden er farven sort, og moden er den rød. Stort udbytte med en aroma af brombær og hyben. Modner sidst i august. Nem kompakt plante der danner et lille træ. Højde i krukke ca. 40 cm og i plantesæk omkring de 60 cm. Kan tørres, fryses og syltes. Styrke 7
  4. Toftegaards Citron Chili, Cap. baccatum  Frugten er 7 cm lang. Først grøn med æblearoma, siden gul med citrus, solbær, nektarin aroma. Perfekt til fisk, skaldyr, grøntsager eller som syltet tilbehør m.m. Meget stærk men utrolig delikat. Højt udbytte og en frodig plante. 120 cm i en plantesæk og kun 50 cm i 5 liters krukke. En klar vinder igennem mange år! Fantastisk chili! Styrke 6.

Hermed var det dog ikke slut da vi som sidste punkt også skulle vælge krydderurter.

Krydderurter

Sluttelig købte vi også nogle krydderuter til vores krukker på terrassen. Selvom vi havde en mild vinter var det bare vores Rosmarin der overlevede. Jeg kan godt lide at have krydderurter med frugtagtig smag, som jeg kan blande i diverse sommersalater. Valget faldt derfor på:

  1. Ananassalvie, ‘Scarlet Pineapple’, Salvia elegans En meget aromatisk plante med ananas-æble-duftende blade. Smagen af bladene er mild. Ananassalvie bliver 1-1,3 m høj. Den stammer oprindelig fra det mexicanske højland. Planten får røde blomster sidst på sommeren. Ananassalvie er ikke vinterfast, men den kan flyttes indendørs til overvintring. Her vil den fortsætte blomstring. ‘Golden Delicius’ er en særlig variant med gyldne blade. Er god til the, saft, madlavning og blomsterne er super at servere i isdesserter, drinks og salater. Jeg bruger den meget når jeg serverer Carpaccio.
  2. Ferskensalvie, Salvia greggi  Er ny for os i år. Den har laksefarvede blomster med frugtduft! Smuk er den, Fersken salvien med 3 cm blade og en plante på cirka 60 cm i højden. Flerårig men tåler kun let frost, og god til krukke. Blomsterne bruges til salat mv..
  3. Solbærsalvie, Salvia microphylla var. microphylla En flot, flerårig busk, ca. 80 cm høj, hvor både blade og blomster dufter tydeligt af solbær. Solbærsalvie kan tåle lidt frost og kan med held komme igennem den danske vinter ved hjælp af overdækning. Den blomstrer med markant røde blomster i juni-juli, og løvet er let og elegant. Den er meget velegnet til dyrkning i krukke. Solbærsalvie er dekorativ i vindueskarmen, men overvintrer bedst i dvale lyst og køligt (frostfrit).
  4. Almindelig salvie, lægesalvie, Salvia officinalis Også kaldet Lægesalvie. Stammer fra Sydeuropa. En 50-60 cm høj flerårig halvbusk. For at få en flot tæt vækst med massere af blåviolette blomster, skal den klippes ned til 15-20 cm. i begyndelsen af april. Meget robust til at overvintre! Flot som hæk. Står smuk år efter år. Aromaen er klassisk salvie. En sikker vinder, når jeg serverer fisk.
  5. ‘Genovese’ basilikum, Ocimum basilicum Den vi kender som almindelig basilikum. Jeg har den altid i overflod, da jeg elsker smagen! Jeg anvender den til mine egne pesto’er. Jeg kan stort set ikke dyrke nok af denne plante. Uanset hvor mange jeg har, bliver de altid spist. Storbladet meget højtydende basilikum, uden at gå på kompromis med den karakteristiske basilikum smag.  Planten bliver 20-60 cm høj afhængig af betingelserne. Den får hvide blomster. Nem at dyrke og kan bruges til al madlavning.

Derudover har vi altid persille (kruspersille og bredbladet persille), timian, merian, oregano samt kørvel.

Planterne står inde i køkkenet endnu, da vi mangler at erstatte to glas i drivhuset der gik til i vinterens storme. Uden dem er det for koldt om nætterne for planterne endnu.

Related Articles

Læg en kommentar