Hjem OPSKRIFTER Skinkemuffins med spinat, tomat og æg

Skinkemuffins med spinat, tomat og æg

af Jens
Skinkemuffins med spinat og tomat -1026-4 | Have til Bord

En af mine venner er gået på KETO-kur. I følge min ven, har kuren det formål, hvor det at takke nej til mad, der ikke bringer dig nærmere dit mål, bliver en del af din natur. Men nok om KETO, men han serverede disse lækre skinkemuffins til vores morgenmad. De var bare så super lækre, at jeg straks bad om opskriften.

I dag havde jeg så gæster til brunch og her var det oplagt at prøve min vens opskrift. Det gode ved disse skinkemuffins – ud over at de smager godt – er, at de kan spises både varme og kolde. Man kan således lave nogle stykker om morgenen, og de der ikke bliver spist, kan man så spise i løbet af dagen, enten som en snack eller til frokost.

Du skal huske at have silikone muffinforme klar til denne ret.



Have til bord divider


OPSKRIFT

Skinkemuffins med spinat og tomat -1026-4 | Have til Bord

Skinkemuffins med spinat, tomat og æg

En af mine venner er gået på KETO-kur. I følge min ven, har kuren… OPSKRIFTER Skinkemuffins, spinat, tomat, æg, æg i ovn, morgenmad, keto KETO UDSKRIV DENNE
ANTAL (KUVERTER): 6 stk Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

INGREDIENSER

6 skiver parmaskinke
70-80 g friske spinatblade
6 cherrytomater
12 friske basilikumblade
6 æg
olie
friskkværnet salt og peber

INSTRUKTIONER

  • Varm ovnen op til 180 grader alm. varme.
  • Varm en pande op ved middel varme, tilsæt olivenolie og steg spinatbladene til de falder sammen. Krydr med salt og peber og tag dem af blusset.
  • Hak cherrytomaterne sammen med de friske basilikumblade.
  • Hver af de seks små silikone muffinformes flydes nu med
    - 1 skive skinke - der dækker sider og bund, 
    - spinat (fordelt ligelidt i de seks forme)
    - 1 tsk af cherrytomat/basilikum blandingen (fordel ligelidt i de seks forme hvis du får lidt til overs)
    - slå et æg ud i hver form.
  • Bag skinkemuffinsene i ovnen i ca. 15 minutter
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle lidt.
  • Vip dem ud af formene og server dem.

VELBEKOMME

NOTER

Du skal huske at have silikone muffinforme klar til denne ret.


En opskrift fra Have til Bord – photo: © EBBESEN photography 2020

Related Articles

Læg en kommentar