Hjem HAVEN Så er der modne stikkelsbær i vores have

Så er der modne stikkelsbær i vores have

af Jens
Stikkelsbær | havetilbord.dk | EBBESEN photography 2023

I år har vores enlige stikkelsbærbusk, som iøvrigt er opstammet, givet flere stikkelsbær end den plejer. Normalt giver vores busk ca 2 kg, men i år plukkede jeg mere end 3 kg! Inden høsten bliver busken flittigt brugt til et snack stop. Vores børnebørn især er glade for at tage en sød snack, mens de leger i haven. Selv anvender vi primært stikkelbærerne til stikkelsbærgrød, desserter hvor vi bruger resterne af grøden samt til stikkelsbær muffins.

Stikkelsbær

Det er ikke alle der kender stikkelsbær i dag. Da jeg var barn var de meget almindelige. Specielt på landet, hvor jeg ofte kom, fik vi rig lejlighed til at stifte bekendtskab med disse bær. I dag er stikkelsbær ikke så tilgængelige som tidligere og det kan være svært at finde dem i butikkerne. Har du lyst til at stifte bekendtskab så find en lille plads i haven eller en stor krukke og køb en stikkelsbærbusk. De kan købes som opstammede buske som vores. De opstammede stikkelsbærbuske står flot i haven eller på altanen, og byder tillige med på mange velsmagende varianter af modne stikkelsbær. Når du vælger opstammede stikkelsbærsorter, bliver høsten af stikkelsbær ganske let at komme til, og pasnings-arbejdet vil være meget let at gå til.

Fordele ved opstammede stikkelsbær buske

En opstammet Stikkelsbærbusk er generelt mindre udsat for fugt, fordi den bær-bærende del af planten er hævet et godt stykke over jorden. Fugt kan gøre stikkelsbærbusken modtagelig for sygdom, og det er derfor ikke blot dekorativt, at stikkelsbærbusken er opstammet, men også på denne måde en fordel for planten.

Rød hinnomaki

Vores stikkelsbærbusk bærer sorten Rød Hinnomaki’ som er en selvbestøvende stikkelsbærsort. Du behøver derfor ikke andre stikkelsbærbuske i haven, for at opnå bestøvning, og dermed bærsætning. Denne sort er derfor god, hvis du blot ønsker en enkelt stikkelsbærbusk. Rød Hinnomaki’ er en selvbestøvende stikkelsbærsort. Du behøver derfor ikke andre stikkelsbærbuske i haven, for at opnå bestøvning, og dermed bærsætning. Denne sort er derfor god, hvis du blot ønsker en enkelt stikkelsbærbusk. 

IMG 3402

Forlæng sæsonen 

Ønsker du at investere i flere stikkelsbærbuske, for at opnå en længere sæson og en mere varieret stikkelsbærhøst, kan du f.eks. sætte ‘Røde Hinnomaki’ sammen med sorter som ‘Invicta’ og ‘Captivator’. Disse sorter fås både som dekorative opstammede frugtbuske og som traditionelle stikkelsbærbuske.

Mere om stikkelsbær og anvendelse.

For jer der ikke kender til stikkelsbær så er stikkelsbær små, runde bær med en karakteristisk torntop. De findes normalt i forskellige farver som grøn, rød eller lilla. Smagen kan variere fra sort til sort ligesom smagen variere i syrlighed. Får du fat i de mindst syrlige, som vores, kan man med stor velbehag spise dem rå direkte fra busken. Stikkelsbær er en kilde til flere vitaminer og mineraler, herunder C-vitamin, A-vitamin, kalium og kostfibre.

Stikkelsbær anvendes ofte til at lave marmelade, saft, desserter og tærter på grund af deres syrlige smag og geléagtige konsistens. Når vi fik stikkelsbær som børn var for det meste i form af grød. Lavet rigtigt er det en lækker dessert, specielt når der til den let lune grød serveres kold fløde til. 

Se vores opskrift på stikkelsbærgrød.

De kan som sagt også spises friske, men på grund af deres let sure smag, foretrækker mange at tilberede dem først.

Nogle populære retter, hvor stikkelsbær indgår, inkluderer stikkelsbærmarmelade, stikkelsbærtærte, stikkelsbærsaft og stikkelsbærdessert. Stikkelsbær kan med fordel anvendes som fyld i bagværk og kager for at tilføje en syrlig smag.

Se vores opskrift på stikkelsbærmuffins.

Har du en god opskrift hvor stikkelsbær indgår, så send os en mail med opskriften eller skriv i kommentarfeltet nedenfor. God fornøjelse med anvendelse af stikkelsbær i jeres opskrifter.

Related Articles

Læg en kommentar