Hjem TEMA Vores ørnenæb er blevet elektrisk!

Vores ørnenæb er blevet elektrisk!

af Jens
STIHL GTA 26 | Have til Bord

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL’s lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har prøvet at bruge en kædesav til jobbet uden det helt store held. For det første er det svært at komme til og for det andet er det svært at tage grenene en efter en. Derimod er STIHL’s GTA 26 som skabt til jobbet.

STIHL GTA 26 | Have til Bord

STIHL’s GTA 26 sælges som kompaktsæt.

Kompaktsættet indeholder foruden saven,
– et batteri og en lader (der kan vægmonteres),
– en flaske kædeolie, samt
– en manual.
alt sammen pakken ind i en lille taske.

STIHL’s GTA 26 er i ‘familie’ med STIHL’s mini busktrimmer/-klipper HSA 26 og de to maskiner bruger samme batteri. Det er meget praktisk, da vi også har mini busktrimmeren. Med disse to stk. værktøj kan man komme ganske langt i haven! Faktisk burde de mere eller mindre være standardudstyr for enhver haveejer.

Een håndssaven ligger godt i hånden, da saven har et skridsikkert indlæg omkrig håndtaget. Savkæden er beskyttet for oven med et lille plastikskærm, hvilket er ganske hensigtsmæssigt. Man kan nemlig holde den frie hånd henover plastikskærmen som også virker som sikkerheds’låg’ og dermed sikre at saven ikke slår tilbage når man saver! Faktisk anbefales det i manualen at man altid holder den frie hånd henover plastikskærmen for at undgå opslag når klingen rammen træet. Ligeledes er det også en fordel at holde saven helt tæt op til grenen så den rører bagstykket bagerst ved klingen. Det giver en mere rolig gennemskæring, da saven eller godt kan finde på at hoppe lidt.

En batteriindikator viser hvormeget strøm der er tilbage på batteriet. Herudover har den lige som sine store brødre også en kædestrammer, som er ganske nem at betjene. Kædeolie påføres direkte på kæden fra den medfølgende flaske. PM3 kæden der måler 1 1/4″ giver et meget kraftfuldt snit og saven skærer igennem grenene som var det smør. Bliver den sløv, kan den som alle andre savkæder slibes. Se herom i den medfølgende manual.

STIHL GTA 26 | Have til Bord

Hvem henvender denne sav sig til?

Selvom STIHL’s GTA 26 primært henvender sig til havefolket kunne jeg sagtens se tømrere – i visse situationer – bruge denne lille sav til alm. træskæring/afkortning.

En anden målgruppe kunne være ‘ældre’-segmentet, hvor kræfterne ikke er som de var før. De kan nu aflevere ørnenæbbet på genbrugsstationen og købe denne lille sav i stedet og forsætte i haven som før!

Pris

Prisen er ganske attraktiv: 1.195,- DKK inkl. moms og det er inkl. batteri og lader. Så ingen overraskelser her.

Se vores video

Er du blevet nysgerrig, så har vi lavet en lille ‘udpakningsvideo’, hvor vi også demonstrerer saven i brug. Se videoen her.

Related Articles

Læg en kommentar